Du er her

Ny aftale om kontanthjælp

ons, 15-06-2022, 16:28
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation
Børnenes kontanthjælpsreform

Regeringen har sammen med SF, RV, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne lavet en aftale på kontanthjælpsområdet.
Det er med god grund at den kaldes ”Børnenes kontanthjælpsreform”. Ambitionen har været at hjælpe børn af udsatte familier til at få større muligheder for at få en normal hverdag, hvor man også kan at gå til fritidsaktiviteter og få råd til at holde børnefødselsdag. Der gives et børnetillæg til forældrene og et fritidstillæg, der skal bruges på børnenes fritidsaktivitet. Forebyggelse og integrationsfremmende tiltag er altid godt. Der gives roser for dette forsøg på at give børn i kontanthjælpsfamilier større mulighed for at være en del af fællesskabet.

Et andet vigtigt element er børnenes ret til at få dækket receptpligtig medicin 100 procent, hvis forældrene er på kontanthjælp. Voksne der har været på kontanthjælp i mere end 12 måneder får ligeledes ret til et tilskud på 100 procent af deres egenbetaling af receptpligt medicin. Nu skal medicinen ikke længere fravælges af økonomiske årsager. Det er sund fornuft.

Nu skal medicinen ikke længere fravælges af økonomiske årsager. Det er sund fornuft.

For hjemløse og andre lavindkomstgrupper er der også gode takter i aftalen. Først og fremmest er det tonerne om, at selvom man er fattig skal man ikke udskammes. Det viser sig på flere måder. 
Der gives bedre ferierettigheder og man skal ikke længere hæve sin pension – hvis det ellers er muligt – når man er på kontanthjælp.

Mere enkelt at tjene lidt ekstra


Det gøres mere enkelt at arbejde lidt uden at blive modregnet i kontanthjælpen. Grundtanken fra det sociale frikort er blevet overført til kontanthjælpssystemet. Det er gjort, tolker jeg, i en erkendelse af at det kan være svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal der en gradvis indslusning til og man skal ikke bare bruge pisk men også gulerod for at få det til at ske. På de lave kontanthjælpssatser – som f.eks. ungeydelse - kan du tjene 5.000 kr. om måneden uden modregning, mens du på den højere sats, må tjene 2.500 kr. om måneden uden modregning. Det er positivt at tankerne om en gradvis indfasning vinder indpas som den eneste farbare løsning.

Afklaringsret


Der er vedtaget en ”afklaringsret” for borgere der er fyldt 30 år og har været mere end 2 år på kontanthjælp. Det sker for at motivere kommunerne til at tage gøre mere for tidligere at få folk væk fra den midlertidige ydelse kontanthjælpen faktisk er. Alt for mange er blevet parkeret på kontanthjælp. Frem for at straffe borgerne for det, tager man nu skeen i den anden hånd og forsøger i stedet at motivere kommunerne til at bruge lovgivningen på området aktivt og konstruktivt. Borgeren får en ret til at søge om fleksjob eller ressourceforløb. Kommunen får samtidig en pligt til årligt at genvurdere om en borgers sag skal behandles af rehabiliteringsteamet i kommunen, dvs. den tværfaglige enhed i kommunen, der behandler sager om jobafklaringsforløb, førtidspension, ressourceforløb og fleksjob.

Det står der ikke i aftaleteksten

Disse ændringer af kontanthjælpssystemet sker ”med inspiration fra Ydelseskommissionens anbefalinger”, siger Regeringen. Derfor bør det også nævnes, at man ikke nedsætter kontanthjælpen for psykisk syge unge, som Ydelseskommissionen ellers foreslog.

Derfor bør det også nævnes, at man ikke nedsætter kontanthjælpen for psykisk syge unge, som Ydelseskommissionen ellers foreslog.

Selvom der er positive takter i aftalen, kunne der selvfølgelig godt have været taget et større opgør med de ”fattigdomsskabende ydelser”. Kontanthjælpsloftet fjernes og erstattes af en trappetrinsmodel der har samme funktion, men 225 timers reglen og Selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse (tidl. Integrationsydelse), får lov til at bestå.
Socialdemokraterne var engang imod disse fattigdomsskabende ydelser, men dem må de have stået stejlt på at bevare siden det ikke er lykkedes SF, RV og Enhedslisten at få dem afskaffet.

Vi mangler også en grundlæggende diskussion af hvorfor boligstøtte og særlig støtte (§34-støtte) ikke skal spille en større rolle for at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for at bosætte sig i ”dyrere” lejligheder end de egentlig har råd til.

Vi mangler også en grundlæggende diskussion af hvorfor boligstøtte og særlig støtte (§34-støtte) ikke skal spille en større rolle for at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for at bosætte sig i ”dyrere” lejligheder end de egentlig har råd til. Priserne på lejeboliger er stigende, ”Ghettoloven” mindsker stadig kommunernes mulighed for at anvise borgere billige almennyttige boliger. Det forsøger man at lave om på i aftalen om Fonden for blandede byer, hvor der er afsat 10 milliarder kroner, til at lave mere blandede byer. Det er uforståeligt at man ikke understøtter andre politiske initiativer ved at ændre reglerne for boligstøtte. Betalelige boliger til lavindkomstgruppen er og bliver en mangelvare. Aftalen om Fonden for blandede byer er tidsbegrænset og slet ikke nok for at løse problemet. Der er stadig væsentlige strukturelle barrierer for at sikre boliger til lavindkomstgrupperne. De største ligger andre steder end i kontanthjælpssystemet, men det undskylder ikke forligspartierne for ikke at have indtænkt oplagte løsningsmuligheder i denne reform af kontanthjælpen.

Man kunne også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv, fik alle ca. 40.000 børn i fattigdom ud af fattigdom frem for at nøjes med 9.200. Ambitionerne bør være større ift. at bekæmpe fattigdom, men vi er gået et skridt i den rigtige retning.

Man kunne også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv, fik alle ca. 40.000 børn i fattigdom ud af fattigdom frem for at nøjes med 9.200. Ambitionerne bør være større ift. at bekæmpe fattigdom, men vi er gået et skridt i den rigtige retning.

Regeringen har sammen med SF, RV, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne lavet en aftale på kontanthjælpsområdet.
Det er med god grund at den kaldes ”Børnenes kontanthjælpsreform”. Ambitionen har været at hjælpe børn af udsatte familier til at få større muligheder for at få en normal hverdag, hvor man også kan at gå til fritidsaktiviteter og få råd til at holde børnefødselsdag. Der gives et børnetillæg til forældrene og et fritidstillæg, der skal bruges på børnenes fritidsaktivitet. Forebyggelse og integrationsfremmende tiltag er altid godt. Der gives roser for dette forsøg på at give børn i kontanthjælpsfamilier større mulighed for at være en del af fællesskabet.

Et andet vigtigt element er børnenes ret til at få dækket receptpligtig medicin 100 procent, hvis forældrene er på kontanthjælp. Voksne der har været på kontanthjælp i mere end 12 måneder får ligeledes ret til et tilskud på 100 procent af deres egenbetaling af receptpligt medicin. Nu skal medicinen ikke længere fravælges af økonomiske årsager. Det er sund fornuft.

Nu skal medicinen ikke længere fravælges af økonomiske årsager. Det er sund fornuft.

For hjemløse og andre lavindkomstgrupper er der også gode takter i aftalen. Først og fremmest er det tonerne om, at selvom man er fattig skal man ikke udskammes. Det viser sig på flere måder. 
Der gives bedre ferierettigheder og man skal ikke længere hæve sin pension – hvis det ellers er muligt – når man er på kontanthjælp.

Mere enkelt at tjene lidt ekstra


Det gøres mere enkelt at arbejde lidt uden at blive modregnet i kontanthjælpen. Grundtanken fra det sociale frikort er blevet overført til kontanthjælpssystemet. Det er gjort, tolker jeg, i en erkendelse af at det kan være svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal der en gradvis indslusning til og man skal ikke bare bruge pisk men også gulerod for at få det til at ske. På de lave kontanthjælpssatser – som f.eks. ungeydelse - kan du tjene 5.000 kr. om måneden uden modregning, mens du på den højere sats, må tjene 2.500 kr. om måneden uden modregning. Det er positivt at tankerne om en gradvis indfasning vinder indpas som den eneste farbare løsning.

Afklaringsret


Der er vedtaget en ”afklaringsret” for borgere der er fyldt 30 år og har været mere end 2 år på kontanthjælp. Det sker for at motivere kommunerne til at tage gøre mere for tidligere at få folk væk fra den midlertidige ydelse kontanthjælpen faktisk er. Alt for mange er blevet parkeret på kontanthjælp. Frem for at straffe borgerne for det, tager man nu skeen i den anden hånd og forsøger i stedet at motivere kommunerne til at bruge lovgivningen på området aktivt og konstruktivt. Borgeren får en ret til at søge om fleksjob eller ressourceforløb. Kommunen får samtidig en pligt til årligt at genvurdere om en borgers sag skal behandles af rehabiliteringsteamet i kommunen, dvs. den tværfaglige enhed i kommunen, der behandler sager om jobafklaringsforløb, førtidspension, ressourceforløb og fleksjob.

Det står der ikke i aftaleteksten

Disse ændringer af kontanthjælpssystemet sker ”med inspiration fra Ydelseskommissionens anbefalinger”, siger Regeringen. Derfor bør det også nævnes, at man ikke nedsætter kontanthjælpen for psykisk syge unge, som Ydelseskommissionen ellers foreslog.

Derfor bør det også nævnes, at man ikke nedsætter kontanthjælpen for psykisk syge unge, som Ydelseskommissionen ellers foreslog.

Selvom der er positive takter i aftalen, kunne der selvfølgelig godt have været taget et større opgør med de ”fattigdomsskabende ydelser”. Kontanthjælpsloftet fjernes og erstattes af en trappetrinsmodel der har samme funktion, men 225 timers reglen og Selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse (tidl. Integrationsydelse), får lov til at bestå.
Socialdemokraterne var engang imod disse fattigdomsskabende ydelser, men dem må de have stået stejlt på at bevare siden det ikke er lykkedes SF, RV og Enhedslisten at få dem afskaffet.

Vi mangler også en grundlæggende diskussion af hvorfor boligstøtte og særlig støtte (§34-støtte) ikke skal spille en større rolle for at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for at bosætte sig i ”dyrere” lejligheder end de egentlig har råd til.

Vi mangler også en grundlæggende diskussion af hvorfor boligstøtte og særlig støtte (§34-støtte) ikke skal spille en større rolle for at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for at bosætte sig i ”dyrere” lejligheder end de egentlig har råd til. Priserne på lejeboliger er stigende, ”Ghettoloven” mindsker stadig kommunernes mulighed for at anvise borgere billige almennyttige boliger. Det forsøger man at lave om på i aftalen om Fonden for blandede byer, hvor der er afsat 10 milliarder kroner, til at lave mere blandede byer. Det er uforståeligt at man ikke understøtter andre politiske initiativer ved at ændre reglerne for boligstøtte. Betalelige boliger til lavindkomstgruppen er og bliver en mangelvare. Aftalen om Fonden for blandede byer er tidsbegrænset og slet ikke nok for at løse problemet. Der er stadig væsentlige strukturelle barrierer for at sikre boliger til lavindkomstgrupperne. De største ligger andre steder end i kontanthjælpssystemet, men det undskylder ikke forligspartierne for ikke at have indtænkt oplagte løsningsmuligheder i denne reform af kontanthjælpen.

Man kunne også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv, fik alle ca. 40.000 børn i fattigdom ud af fattigdom frem for at nøjes med 9.200. Ambitionerne bør være større ift. at bekæmpe fattigdom, men vi er gået et skridt i den rigtige retning.

Man kunne også have valgt at forsimple tingene væsentligt ved blot at fjerne de fattigdomsskabende ydelser og forhøje kontanthjælpen, så man gav flere borgere en mulighed for at leve et værdigt liv, fik alle ca. 40.000 børn i fattigdom ud af fattigdom frem for at nøjes med 9.200. Ambitionerne bør være større ift. at bekæmpe fattigdom, men vi er gået et skridt i den rigtige retning.